At tage kontrol over sine tanker.

HVAD TÆNKER ANDRE OM DIG? Slip bekymringen og læs med her… <3

Kirsten 1

 

I mine coachingsamtaler med andre mennesker hører jeg tit sætningen; jeg er bange for, hvad andre tænker om mig.

Det gik op for mig, i dag, at jeg ikke tror det er ordende i sig selv som skræmmer os, men mere den ubehagelige følelse vi kan efterlade os selv med. Lad mig prøve at uddybe det. Hvis en siger om dig at du er overvægtig. Så har du to valg. 1. Vælger du at give andre ret i deres udtalelser, og tager du deres ord ind, så giver du deres ord magt. Dvs. at du har taget et valg om at lade dig påvirke negativt. 2. Eller vælger du, at tage deres ord i hånden og kaste dem over skulderen, mens du svinger håret og siger; de mennesker gad jeg godt hjælpe til en bedre selvfølelse. Her vælger du ikke at give deres ord magt. Her har du taget et bevidst valg om, at acceptere dig selv for den du er, med tanke på at du er mest perfekt, når du ikke er perfekt.

Det andre siger om dig, er ikke relevant. Det vigtigste at du kan se dig selv i øjnene med det menneske du er. Så længe man ikke er direkte modbydelig, mod andre mennesker vil jeg mene, at alle kan se sig selv i øjnene og sige, at jeg er god nok som jeg er. Også selvom du ikke tror på det, de første 20 gange du siger sætningen højt for dig selv eller andre. Det du fokuserer på, bliver din virkelighed, sådan fungerer hjernen.

Gir’ det mening? 🙂

Sandheden er, at mange mennesker dømmer andre, fordi de selv har en dårlig selvværdsfølelse. De har endnu ikke accepteret dem selv, for dem de er, både med de gode og mindre gode sider de har (hvis vi har mindre nogle sider). Hjælp de her mennesker til at se, at de er okay som de er, og hjælp dem i stedet til at åbne op for deres egne drømme. Hæv standarten i stedet for at gå ned på andres niveau.

Værd at vide:

  1. Mennesker kommenterer på noget, de ikke er tilfredse ved hos dem selv. F.eks. Hvis de syntes, du er for larmende, så er de selv larmende. Altså det er en af de personlighed sider, de syntes knap så godt om hos dem selv.
  2. Mennesker kan godt lide at putte andre mennesker i bokse. På den måde kan de opretholde en god selvfølelse og slippe for at tage stilling til livet. F.eks. Hvis du gerne vil rejse jorden rundt, vil dine venner og familie måske komme med kommentarer som; det lyder spændende, men har du råd til det? Hvad så med dit arbejde/din uddannelse? Tror du, at du vil kunne holde ud, at være væk så længe fra din familie osv. Deres kommentarer, kan man se, som en slags anerkendelse af at det du gør er modigt, og gid de selv havde det mod til, at handle på deres drømme. Usikkerheden ved at bevæge sig uden for egen comfort zone holder mange tilbage for, at handle på deres drømme. Derfor kan man opleve kommentarer som ovenstående.
  3. Der er ikke lavet en regel bog, med en udførlig beskrivelse af, hvordan du skal se ud, opføre dig, hvad du skal sige, hvilket tøj du skal have på osv.

PERFEKTION ER SO LAST SEASON!!

Hvorfor skriver jeg det?

Det gør jeg, fordi der er alt for mange begrænsninger for, hvordan vi må være som menneske. Sidst jeg tjekkede var perfektion en uopnåelig og død hammerende tung lænke om foden. En lænke som trækker os længere og længere ned mod havbunden og, som holder os der, indtil vi drukner i egen depression og stress! SÅ fra nu af, hvis du læser det her blogopslag, så vær mere af den, du er og mindre af den person andre ønsker du skal være. Larm, grin ligeså højlydt som du kan, lav sjov og fis, vær introvært, vær ekstrovert, vær nu den du er. Vær den du er med en god intention og ikke en intention om at skade andre mennesker.

Alle mennesker er perfekte med deres ikke perfekte sider. <3

Skriv endelig hvis du har spørgsmål til indlægget. Jeg kan have en tendens til at være for meget op i mit eget hoved, selv når jeg anstrenger mig for at undgå det. 😉 Så hvis du mangler en uddybende forklaring så skriv gerne til mig.

Dejlig dag til alle..

https://www.canva.com/design/DACBg0-SkcY/WD37LMiTwdr8oTMkrECxVw/view?utm_content=DACBg0-SkcY&utm_campaign=designshare&utm_medium=link&utm_source=sharebutton

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At tage kontrol over sine tanker.