chrichri: Stop med at putte folk i kasser!

Klumme udkommet i chrichri d. 11.11.16.

Tror du, de havde det sjovt? De virkede lidt stille og tilbageholdende. Jeg havde lidt ondt af dem – skulle vi have gjort en større indsats for at have inddraget dem mere i fællesskabet? Eller han virkede meget arrogant, ham bryder jeg mig ikke om. Det er sætninger om introverte mennesker, som kan komme fra ekstroverte personers munde – altså mennesker, som er vant til, at der er mere fart på, flere mennesker passerer deres veje, flere samtaler flyver igennem luften med en høj lydfrekvens.

Omvendt. Hvorfor er du så stille i dag, du plejer da altid at være glad. Er der noget galt? Vi skal da have dig op i humør igen! Sætninger, som flyver igennem luften om ekstroverte mennesker, på en af deres mindre gode dage eller dage, hvor de har behov for ro. De bliver automatisk placeret i en kasse, hvor overskriften hedder: Super-mennesker. Et ord jeg sidder tilbage med, mens jeg taster løs, er ordet kasser. Kasser med forskellige overskrifter, så der er en til hver type personlighed. Kasser med hængelås på låget, så typerne ikke slipper ud, når de først er placeret. Ekstroverte mennesker placeres i kassen med f.eks. overskriften ”altid glad”. Introverte mennesker bliver placeret i kassen med f.eks. overskriften ”arrogant”- sat op på en spids. Hvorfor kan ekstroverte mennesker ikke have en dårlig dag, uden at det skal italesættes? Hvorfor kan introverte mennesker ikke være lige så tilbageholdende, som de har lyst til at være, uden at en label, som arrogant, skal placeres på ryggen af dem? Måske har du selv tænkt tanken?

chrichri

Det er der en helt bestemt årsag til. Vi mennesker kan godt lide at putte folk i kasser for at føle os trygge og sikre på, at vi ved, hvor vi har hinanden henne – ”nogle gange er det nemmere bare at lukke øjnene, så vi ikke ser realiteten.” Det forstyrrer nemlig ikke din indre balance. Lad os kalde det egocentreret handling, for det er i bund og grund det, det er. Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du stiller de spørgsmål, du stiller andre mennesker, hvad dit grundlæggende motivation er for at placere et andet menneske i en kasse? Er det med et grundlæggende ønske om at hjælpe og forstå, eller taler du ud fra et egoistisk behov? Lidt refleksive tanker til de af jer, der er nysgerrige.

Vi er alle i en eller anden grad ego-mennesker, som render rundt på jorden for at opfylde egne behov. Hos nogen fylder det behov mere end hos andre, men hvad nu hvis vi vendte bøtten 180 grader på hovedet. Vendte fokus fra selvisk til uselvisk handling. Slap behovet for at placere folk i kasser og i stedet tog ansvar.

Hvad hvis du, næste gang du møder et menneske, som umiddelbart virker mere tilbageholdende end andre, gik hen og talte med ham/hende. Droppede at placere personen i kassen ”arrogant” ved første øjekast og i stedet gik over med et åbent og nysgerrigt sind. Med et ønske om at lære det spændende menneske at kende. Det kunne jo vise sig at være lige netop det, personen ønskede, at en ville gøre. Tænk, hvis du rent faktisk gjorde det menneskes dag rigtig god, bare ved den lille handling. Hvad hvis din kollega, som ellers plejer at være så glad og sprudlende, havde en dårlig dag på arbejdet og du så valgte at gå ud og hente en kop kaffe, et stykke frugt/kage (det, du ved, han/hun holder af), satte det på skrivebordet uden at sige et ord, måske bare lagde hånden kortvarigt på skulderen, og gik igen. En uselvisk handling, men som med garanti vil have stor effekt på vedkommende. Ved du hvorfor? Fordi han er blevet mødt med forståelse og accept. Du har indirekte sagt: ”Hey, jeg kan sgu godt lide dig, selvom du er tilbageholdende, selvom du har en mindre god dag eller noget helt tredje.” Du har nemlig i det øjeblik valgt at slippe kontrollen. Kvast den kasse, du måske ellers ville have placeret personen i og i stedet VALGT at fjerne fokus fra dig selv for at sprede kærlighed og accept.

Ret ofte er vores umiddelbare bedømmelse af et andet menneske forkert. F.eks. bliver introverte mennesker ofte tolket som arrogante, men faktisk er de generelt mere menneskesky. Den opdagelse bliver mulig at gøre, når vi lytter mere, end vi taler. Spørger mere ind til andre, end vi fremhæver os selv. Som jeg har skrevet om i andre klummer, er det vigtigt at fylde vores eget bæger op i en grad, så det flyder over med overskud, for så har vi nemlig så meget at give ud af, så meget ro, at vi ikke bliver påvirket af ydre omstændigheder så som andre menneskers humørsvingninger, sure chefer, generte mennesker osv. Vi vil have overskud til at forstå og være der for andre mennesker, give plads til forskelligheder og interagere med hinanden.

Om du er introvert eller ekstrovert – der er ikke noget, der er bedre end andet. Det har sine fordele at være introvert, det har sine ulemper, og det samme gælder for det at være ekstrovert. Vi er alle lige så u-perfekte og dejlige, som vi nu engang skal være, og vi kan alle lære noget af hinanden.

”Don’t be afraid of being different be afraid of being the same as everyone else.”

Kærligst Kirsten.

https://www.canva.com/design/DACBg0-SkcY/WD37LMiTwdr8oTMkrECxVw/view?utm_content=DACBg0-SkcY&utm_campaign=designshare&utm_medium=link&utm_source=sharebutton